You are currently browsing the category archive for the 'Artikel' category.
På baggrund af analyse af vores 2 brugerundersøgelser, stillet op imod vores egne tanker og samarbejdet med Fairtrade, og research af fjernsynsprogrammer, ser det ud til at vores koncept ’Madsen mod massen’ kan stå til at blive en vellykket infotainment element ved Roskilde festival.
Vi er kommet frem til at et vellykket interaktivt infotainment koncept, skal være nemt at deltage i.
Publikum bliver motiveret til at deltage hvis konkurrencen støtter et godt formål i emne og sms indtægter og derudover give deltagerne en mulighed for at vinde noget.
Derudover skal det fange publikums interesse, med at være underholdende, underholdningen understøttes af at et emne er eller blive gjort interessant.
For at fremme disse bestanddele vil infotainment konceptet, ’Madsen mod massen’ fremstilling sørger for at man til hver en tid tydeligt kan se hvad for et godt formål man støtter ved at deltage, og at man kan vinde produkter fra Fairtrade boden der er tæt ved Sceneteltet. Publikum kan også se hvor meget der bliver samlet ind. Madsen spiller på sin folkelige humor med kant for at appellere til publikums legelyst, og animationen reagerer på publikums deltagelse for endnu en underholdnings faktor.
Vores motivation for projektet er, at tilføre elementer af underholdning til publikum før en koncert, for at ventetiden skal synes kortere. Men vi vil mere end blot underholde, der skal være dybde i underholdningen og en mulighed for at gøre en forskel.
Det var oplagt at vælge Fairtrade som samarbejdspartner, da de i år er Roskilde Festivals humanitære samarbejdspartner. Gennem vores første møde med Fairtrade organisationen, blev vi gjort opmærksom på, at bevidstheden om og salget af deres produkter primært blev købt af kvinder og mænd fra 35 år og op efter. Dette inspirerede os til, at lave et koncept til Roskilde festivals målgruppe(
http://www.itu.dk/courses/KMP/F2007/RoskildeFestival/Dokumenter/rf_Rapport2006_interviewgruppe.pdf
), da de tilhører et segment som Fairtrade/Max Havelaar mangler kontakt til.
Problemformulering
Hvordan kan man ændre ventetiden inden koncerterne på Roskilde festival fra begivenhedsfattig ventetid til underholdende informationstid og samtidig brande den velgørende organisation FairTrade/ Max Havelaar?
Link til regler/konceptetbeskrvelse af følgende fjernsyns quizer og sms konkurencer der indeholder elementer i vores Koncept:
Hvem vil være millionær – tv2
1 mod 100 – tv3
Om Test Nationen – tv2
om Scenen er din – tv2
SMS tjenesten til Scenen er din – tv2
UNDERHOLDNING => INFOTAINMENT
For at svare på vores problemformulering må vi først definere hvad vi mener med at underholde publikum, hvilken ramme vi vil gør det inden for, for derefter at sammenligne vores koncept med koncepter der ligner vores og hvilke forskelle og ligheder der er mellem vores og andre koncepter vi sammenligner os med [Madsen, D. Magic by methaphors. (2000)(Kompendiet side 57-59)], endvidere vil vi se på hvordan vi skaber noget nyt ved at benytte kendte og prøvede forme i en ny kontekst [Thackara, J. In the Bubble – Design in a Complex World. (2005) MIT Press, Cambrige, USA. (Kompendiet s, 29-30)].
Underholdning
Vi vil gerne underholde publikum, men hvad betyder det at underholde? Politikens Nu Danske ordbog definerer henholdsvis underholdning og at underholde som følger:
”underholdning… 1. noget som underholder, og som er afslappet og fornøjerligt uden at være dybdegående.”
Underholde…
2. Underholde ng optræde for nogen; om iscenesat underholdning fremføres af skuespiller, sanger el. lign. …
3. Underholde ng more nogen og skabe en hyggelig stemning; det kan være gennem selskabelig samtale el. ved at deltage i forlystelser …”
Infotainment(Edutainment)
Et mere dækkende udtryk for vores koncepts ærinde er Infotainment eller Edutainment.
Ifølge Lars Konzack har underholdning en historisk tradition, for at være mere end blot til lyst. ”Underholdningsbranchen har længe været klar over, at et opdragende budskab kan gøres det underholdende mere interessant – dog med risiko for at blive for belærende dermed kedeligt.” Konzack s.9 (2003).[Konzack, Lars. Edutainment - leg og lær med computermediet. Ålborg Univeritetsforlag (2003) 9-24, 67-100]
Infotainment /Edutainment (En sammensmeltning fra engelsk, ordene Information/Education og Entertainment.)
Disse begreber ligger tæt op af hinanden og startede som Buzzwords, til salg af fx fjernsynsprogrammer.
Infotainment og Edutainment bliver i hovedsag brugt om fjernsynsprogrammer og computer spil der kombinerer underholdning og information/uddannelse. Eksempler på fjernsyns kanaler der så god som udelukkende benytter sig af Info- og Edutainment er Discovery Channel og Animal Planet.
Konzack beskriver Discovery Channel og Animal Planet er Edutainment hvor andre fx Whatis.techtarget.com [http://whatis.techtarget.com/definition/0,,sid9_gci538342,00.html] definerer de samme kanaler som Infortainment.
Det er også svært at skille og vi vælger at vægte Konzack adskillelse af dem:
”Sammenholder vi de to begreber, forekommer edutainment langt mere mere ambitiøst end Infotainment, da det er et lang større projekt at uddanne end blot at informere, thi uddannelsens formål er at sætte individet i stand til at forvalte givne informationer .”Konzack s.11 (2003).
Da vi blot vil informere om noget vil vi kategoriser vores koncept som Infotainment.
Infotainment elementerne i ’Madsen mod massen’:
Underholdningen:
- ’Madsens’ underholdende provokerende humor
- publikums responsernes resultaters, effekt på ’Madsens’ animerede fremstilling
- quiz
Information:
- formidle bevisthed og viden om Fairtrade.
Humor
Det er vigtigt for Faitrade at de ikke bliver brandet som bedrevidende og at der ikke spilles på folks medlidenhed med de fattige bønder, eller foragten for store kapetalistiske firmaer. De ønsker et fokus på at det nytter at gøre noget med forholdene. Endvidere er det vigtig for dem at komme af med det forkerte stempelet som et fladøkonomisk foragende. De arbejder for at fremme bøndernes konkurrence vilkår.
Vi vil gerne benytte os af humor for at brande Fairtrade, noget Faitrade ser som en god ide. Det er vigtigt at vi ej heller i gennem humoren spiller på stereotype forestillinger om stakkels fattige kaffebønder og onde kaffeforhandlere og -opkøbere. Humoren må befinde sig på et andet niveau.
I udarbejdelsen af spørgsmålene kan vi afprøve mange former for humor så som ironi, absurditeter, flertydighed, klovneri og sarkasme mm i forhold til publikums og Madsen viden og ikke på faitrade bøndernes eller opkøberes beskostning.
Koncepter der indeholder elementer af vores infotainment koncept
Vi har ikke fundet et koncept der ligner vores men der er mange der har elementer vi kan studere, kopiere og lade os inspirere af. Vores infotainment koncept ligner noget der er en blanding af et computerspil og en fjernsynsquiz, selv om det som sådan hverken har noget med et fjernsyn eller en pc at gøre.
Vi startede med at se på dilemma [Biotek(http://www.biotik.dk/debat/dilemmaspillet/ ) Aids (http://flash.dkmnet.dk/?indexfile=/kmc3/index2.html)]og quizspil på nettet. Det er bare det problem med de koncepter at de egner sig mest til en spiller. Hvor svaret passer det til det du selv indtaster.
I løbet af processen vendte vi øjnene mod fjernsyns konkurrencer og quizzer. Fjernsyns programmer såsom Test Nationen, Hvem vil være millionær er en form for infotainment programmer og Scenen er din benytter sig af virkemidler som vi ønsker at benytte. Scenen er din[link på bloggen]. Benytter sms stemmer for at afgøre resultatet og giver publikum en direkte indflydelse på resultatet.
Test Nationen[link på bloggen] Har den feature at man måler den samlede (deltagende) befolknings intelligens, samt at der testes hvilke karreergruppe der er klogest, der er også en individuel der kårer landets klogeste hoved, som vi bruger for at motivere til at gøre sit bedste for at vinde.
Hvem vil være millionær [link på bloggen] giver indtryk af at være et direkte program (ved at de ringer ud af studiet), men er optaget på forhånd. Endvidere er den måde spørgsmålene bliver stillet på i form af multiple choices I svar kategorier som A, B, C og D, oplagt som sms svar muligheder.
Vi vil gerne give publikum en følelse af at de er med i en direkte udsendelse,at det sker lige her og nu, ved at de påvirker resultatet ved deres deltagelse, men ”Madsen” er filmet og animeret i forvejen, og den direkte respons igangsætter de forud indstillede respons muligheder.
Det er dog ikke vigtigt at Publikum tror at de interagerer direkte med ”Madsen”, blot de er klar over at de er med til at ændre udfaldet på hvad han siger og gør.
Forskel mellem et fjernsyns quiz og ’Madsen mod massen’
En af forskellene mellem et fjernsyns quiz og ’Madsen mod massen’ er at publikum har anledning for at diskutere med andre tilskuere det kan blive til en social event, hvor der er mulighed for at publikum vil snakke med hinanden på tværs af grupper og interesser. De er alle sammen mod Madsen, så hvad med at samarbejde? Dette er selvfølgelig ikke noget der er stor sandsynlighed for at ske. På dette punkt ligner det mere en afstemnings ligesom til i Sangen er din og Melodigramprix, men der er forskellen at man ikke selv er med i konkurrencen.
Det ligner en fjernsyns quiz på den måde at selv om massen interagerer og påvirker resultatet og hændelserne på skærmen, så er der alligevel ikke en mulighed at kommunikere med ”Madsen”.
(Fodnoter mangler, men kan ses i worddokumentet (downloadsidst i teksten))
Processen i udviklingen af konceptet til Roskilde festival har været udført hovesageligt med udgangspunkt i ”The IDEO way”. I idéudviklingfasenen har vi metodisk reference til de fire guidelines, beskrevet af Karl T. Ulrich og Steven D. Eppinger samt individuel idéudvikling kombineret med idéudvikling og efterbearbejdning i projektgruppen, anbefalet af samme reference. Som ”kickstart” på den kreative proces, har gruppen gjort brug af en Chindogu-øvelse med udgangspunkt i de 10 regler for Chindogu .
Der har undervejs i processen været diskuteret flere koncepter , og der har ligeledes været flere iterationer, både omkring de tidligere koncepter og det endelige koncept.
[----- konceptforløbsoverbliksfigur her -----]
Det færdige koncept – ”Madsen mod Massen”
Konceptet er baseret på en quiz . Den har som sit primære formål, at underholde publikum, mens de venter på, at koncerterne på festivalen starter. Det sekundære formål er, at brande Max Havelaar og FairTrade organisationens virke og samtidig – gennen en SMS afstemning/ interaktion – indsamle penge til organisationen. Quiz’en udspiller sig i tidsrummet fra 30 minutter inden og indtil 15 minutter inden koncerten starter, da de sidste 15 minutter er reserveret festivalen til at informere om sikkerhedsforanstaltninger.
Quizmaster er tænkt som Anders Lund Madsen (ALM) . Han har den folkelige humor og samtidig evnen til at dreje sine betragtninger og give tingene en kant, som vi mener passer til Roskildes Festivals primære gruppe af besøgende, der ligger primært fra 18-27 år .
Spillet introduceres af ALM, der med sin velkendte humor pirrer publikums nysgerrighed. Han fortæller, at han vil underholde publikum med en nem, lille sms-quiz (bare lige for at se, hvor kloge de er). Han fortæller at man kan vinde ting fra FairTrade-boden udenfor teltet og at sms-overskuddet går ubeskåret til FairTrade, og gennem dem til bønderne i Malawi. Madsen stiller første spørgsmål – gætter på, om publikum kan svare på det eller ej – og tilskynder drillende publikum til at sms’e svaret ind, så han kan se, hvor kloge de er. Oppe hjørnet er der en lille pointtæller, så man kan se, hvem der fører; Madsen eller massen (publikum). Man kan hele tiden se, hvor mange penge, der bliver samlet ind undervejs. Publikum har ca. 120 sekunder til at diskutere og svare på hvert enkelt spørgsmål, inden ALM kører quiz’en videre.
Madsen fortsætter spørgsmålene, der alle er udformet som spørgsmål eller dilemmaer over temaet FairTrade. Spørgsmålene kører videre, indtil quiz’en har sin naturlige slutning 15 minutter inden koncerten. Her takker ALM af og fortæller, at publikum var enten klogere, end han regnede med eller, at de har muligheden for revance inden næste koncert. Han lægger som en sidste afsluttende bemærking op til, at nu kommer der sikkerhedsoplysninger på skærmene, som man bør læse.
Brugerundersøgelse
Brugerundersøgelses periode: 2 uger i april
Målgruppe: 16 år –
Metode
Vi har primært brugt den kvantitative forskningsmetode i vores to brugerundersøgelser. Dog har vi implementeret få kvalitative spørgsmål i det ene af spørgeskemaerne. Grunden til vi valgte den kvantitative undersøgelses metode er, at kvantitative undersøgelser er velegnede til at be- eller afkræfte hypoteser om en problemstilling. Med kvantitative undersøgelser foretages en måling, hvis resultater består af tal. Ved brug af statistiske analyser (f.eks. beregning af gennemsnit) udledes det, hvad resultaterne viser om problemstillingen. Resultaterne kan illustreres med tabeller og diagrammer[1].
Vi valgte at implementere kvalitative spørgsmål i vores spørgeskema, da de er velegnede til at skabe viden om menneskers subjektive synspunkter. Kvalitative metoder lader personerne tale med egen stemme og på egne præmisser[2]. Såfremt man ønsker at afdække om der er problemer ved indholdet eller tilrettelæggelsen af en ydelse, og hvis du ønsker at få mere at vide om, hvad problemerne består i og få nuancer og detaljer med – så må du i dialog med den gruppe du undersøger. Derudover har vi har gennem talrige møder og korrespondancer med FairTrade/Max Havelaar organisationen erhvervet viden om deres forbrugersegment, og diskuteret, hvilken målgruppe de ønsker at tage fat i (60 % af FairTrade Max Havelaars forbrugere er over 40 år.).
Formålet:
Formålet med vores spørgeskema undersøgelse var, at få et indblik i vores målgruppes interaktions vaner (første spørgeskema) og deres motivation for deltagelse i mobil-styrede konkurrencer. Dernæst ønskede vi at undersøge publikums opfattelser af ventetiden inden en koncert begynder på Roskilde festival. Denne viden om vores målgruppe bidrager til information omkring dennes vaner og opfattelser af både ventetid, samt mobilaktivitet.
Efter at have kategoriseret og analyseret besvarelserne, vil vi lave vores konklusion og måle om vores antagelser om målgruppen svarer til den faktiske virkelighed, ud fra de svar vi fået fra spørgeskemaundersøgelsen, og derved kan vi få svar om vores problemstilling.
Samarbejdet med FairTrade Max Havelaar organisationen:
Igennem vores samarbejde med organisationen FairTrade Max Havelaar, oplevede vi hvordan restriktioner omkring image kan begrænse muligheder, da man under ingen omstændigheder vil forekomme politisk, stereotypt, bedrevidende eller negativt i forbindelse med en quiz. Vores koncept – Madsen mod Massen – forestillede vi os skulle bestå af en lettere sarkastisk, irriterende mand, der gennem provokation og humor skulle motivere publikum til at deltage i den interaktive/sms quiz. Med publikums deltagelse i quizzen, ville Madsen blive mast (animeret) mere og mere – afhængigt af hvor mange deltagere svarede rigtig på de stillede spørgsmål. Denne vinkel på vores quiz, blev dog ikke godtaget af FairTrade Max Havelaar organisationen, da de nødigt ønskede at skabe nogen dårlig samvittighed overfor folk der hverken kendte til organisationen eller købte Fairtrade produkter. Derudover ønskede FairTrade Max Havelaar organisationen ikke at bliver anset for at være anti-kapitalistisk på en plan-økonomisk, kommunistisk facon, da det er et image organisationen til enhver tid prøver at pille ned. Derfra ændrede vi vores vinkel på vores interaktive quiz til en mere positiv-humoristisk-skæv indfaldsvinkel.
[1]Watt Boolsen, Merete, Kvalitative analyser: at finde årsager og sammenhænge.
[2] http://www.kk.dk/spoergeportal/Indhold/kvantitative_metoder.htm
Vi vil benytte humor som underholdning og videns spreder men hvad er humor
Wikipedia har en del om emnet Humor
I artikkelen kan vi forholde os til:
Hvad form for humor vil vi bruge og hvorfor vi bruger humor.
“Den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt” – “Gruk” af Piet Hein
